Skal det være en wingpagaj, en bredbladet eller en smalbladet pagaj? Der er mange forskellige typer af kajak pagajer, og det er vigtigt, at du vælger den pagaj-type, der passer til netop dit behov – det er nemlig slet, slet ikke ligegyldigt, hvilken pagaj du stikker i vandet.
Vi har her samlet noget information om de forskellige kajak pagajer, så dit valg bliver lidt nemmere i et marked, hvor der bare er rigtig, rigtig mange typer at vælge imellem – nogle producenter har mere end 50 forskellige modeller i deres sortiment.
Hvad er en kajak pagaj?
En pagaj er en åre med et blad i hver ende, udviklet til roning med kajak. Der er fire hovedtyper af pagajer: Wingpagaj, bredbladet pagaj, smalbladet pagaj og grønlænderpagaj.
Wingpagaj
Som navnet antyder har en wingpagaj krumme blade. Den er udviklet til kaproning, men bruges også af mange almindelige turkajakroere og havkajakroere. Pagajens helt store force er dens effektivitet og evne til at styre vandet hen over bladet og dermed give god fart.
Bladets krumning søger nærmest selv skråt bagud og opad vandet, så du effektivt kan overføre dine kræfter i hvert enkelt tag til fremdrift – og dermed ro hurtigt.
Hvis du holder af fart på vandet, kunne et godt bud på en superlet og justerbar wingpagaj være en: Lazy Boys Carbon Wing Pagaj eller en Galaxy Kayaks Delbar Aluminum Pagaj.
Bredbladet kajak pagaj
Den bredbladede kajak pagaj er en yderst alsidig model. Den kan bruges til både turkajak, havkajak og stort set alle discipliner, hvor fart og kontrol er vigtig. Bladene på en bredbladet pagaj kan have forskellig størrelse og form, alt efter hvad den skal bruges til, pagajerne er ofte skivet 60-70 grader.
Det er dog en pagaj, der kræver nogen styrke at bruge. Et godt bud på en bredbladet kajak pagaj kan være en SeaBird Eidsfjord delbar carbon pagaj.
Smalbladet kajak pagaj
En pagaj med smalle blade bruges oftest af havkajakroere. Den er desuden et godt valg, hvis du skal på lange ture, da det smalle blad er så nemt at trække igennem vandet, at den ikke belaster muskler og led så meget som de andre typer.
En smalbladet pagaj bruges typisk i en kombination med en lav rostil, uskivet eller med justerbar skivning, da det smalle blad ikke yder nogen synderlig modstand mod vinden.
Grønlænderpagaj
Grønlænderpagajen har et uskivet, smalt blad, som gør den lettere at ro med end andre pagajtyper. Fordi den så let skærer gennem vandet, giver den kun en meget lille belastning, når du ror med den, og den er især velegnet til lange ture i middel tempo.
Sådan finder du den rette kajak pagaj
Når det handler om at finde den rette pagaj, spiller mange faktorer ind: Det er ikke bare et spørgsmål om, hvilken ro-disciplin du dyrker, men også om din styrke, erfaring og dit temperament. Ofte vil det være nødvendigt, at du prøver dig lidt frem for at finde den kajak pagaj, der passer til netop dig.
Du kan også vælge at købe et basis kajaksæt og tage den derfra, mens du opbygger erfaring og teknik.
Nedenfor er der lige et par ekstra tips til ting, du skal være opmærksom på:
Pagajens længde
Stil dig oprejst og ræk den ene arm lige op i vejret. Mål afstanden fra gulv til dit håndled – og du har den længde, din pagaj skal have.
Erfaring, styrke og fart
Er du nybegynder, kan en grønlænderpagaj være et godt valg. Har du god styrke i arme og skuldre er en bredbladet kajak pagaj en rigtig god allround pagaj, som kan bruges til lidt af det hele.
Ønsker du derimod at kunne ro stærkt, da er det en wingpagaj, du skal gå efter.