blog

Efterskoler med kajak – her er 5 af dem

Er du eller dit barn glad for at sejle i kajak? Hvorfor så ikke finde en efterskole med kajak som linjefag? Der er en del forskellige kajakefterskoler, hvor eleverne kan udforske deres passion i kajaksejlads ved siden af det boglige skolearbejde.

Herunder kan du læse mere om efterskoler med kajak i Jylland samt på Fyn og Sjælland.

Kajakefterskoler i Jylland

Her er 3 aktive efterskoler i Jylland, hvor kajaksejlads fylder en stor del af hverdagen.

Silkeborg Efterskole

Silkeborg Efterskole tiltrækker dygtige og engagerede roere fra hele landet. Dette er efterskolen for dig, der allerede roer på et højt niveau, og som vil udvikle dine evner yderligere. Der er både mulighed for at ro i kano og kajak.

En af de store fordele ved denne kajakefterskole er de smukke omgivelser, der omgiver skolen. Silkeborg Efterskole arbejder tæt sammen med Silkeborg Kajakklub, og som elev har du mulighed for at træne flere gang dagligt, da klubben blot ligger 150 meter fra skolen.

True North Efterskole

True North Efterskole ligger i Juelsminde på Jyllands østkyst. Her kan du vælge linjefaget ’Waterlife’, hvor du får mulighed for at sejle kajak, tage dykkercertifikat og meget andet. Her har du mulighed for at tage et kajakbevis, og efterskolen egner sig både til erfarne roere og nybegyndere. Det er en forudsætning, at du kan finde ud af at svømme. På linjen vil du møde engagerede og erfarne undervisere, der er klar til at lære fra sig, så du kan udvikle dig fra dag et.

Adventure Efterskolen

Adventure Efterskolen ligger i Broager i det sønderjyske tæt på Sønderborg. Her har du mulighed for at vælge kajak som linjefag. Efterskolen er velegnet til dig, der aldrig har været på vandet før, men som drømmer om at lave det perfekte grønlænderrul.
Hvis du vælger kajak som linjefag hos Adventure Efterskolen i Broager, har du mulighed for at tage et EPP2-certifikat, og du har mulighed for at afprøve dine evner som kajakinstruktør.


Efterskole med kajak på Fyn

Her er én populær efterskole med kajak på Fyn.

Ryslinge Efterskole

Hos Ryslinge Efterskole på Fyn kan du vælge en adventurelinje, der i høj grad er karakteriseret af ture på vandet. Her kan du få kompetencer, der svarer til EPP2. Det særlige ved denne efterskole er, at du får mulighed for både at sejle i havkajak og polokajak.


Kajakefterskoler på Sjælland

Her er én populær kajakefterskole på Sjælland.

Vestsjællands Idrætsefterskole

Hos Vestsjællands Idrætsefterskole i Gørlev kan du prøve kræfter med både kano og kajak, hvis du vælger deres outdoor-linje. Her kan du sejle i både å og hav, og efterskolen tilbyder EPP1-certifikat i kajaksejlads.


Hvis du ikke finder en efterskole med kajak som linjefag

Der findes få efterskoler, hvor kajak har et linjefag helt for sig selv. Hvis ingen af disse passer til dig, kan du vælge at søge bredere. Der findes en masse efterskoler med linjefag inden for outdoor og adventure. Disse indeholder ofte kajaksejllads, så du kan få lov til at komme på vandet og samtidig udforske andre udendørsinteresser.

Om
Kristian Ole Rørbye

Jeg har boet i Thailand siden 2009 og fik i januar 2014 endelig købt mig en fiskekajak, så jeg igen kunne komme igang med at fiske. Her på siden deler jeg ud af mine erfaringer indenfor kajak.

kajakgutten-kristian-ole-rørbye

2 kommentarer til “Efterskoler med kajak – her er 5 af dem”

Skriv en kommentar

Item added to cart.
0 items - 0,00 kr.