En rigtig fed måde at opleve naturen på, som længe været overset af de fleste danskere, er havkajak. I de sidste par år er sportens popularitet vokset eksplosivt, og det er i dag rigtig nemt at finde viden og komme i gang med at padle.
Danmarks hengemte natur er oplagt til havkajak
Rent historisk set har vi altid været et søens folk, men vores moderne liv holder os desværre på landjorden det meste af tiden. Det er rigtig ærgerligt, for noget af Danmarks flotteste natur er vores over 7300 lange kyststrækninger og de mange smukke åer og holme. Vidste du f.eks. at stranden ved Korsørs sydspids ligner et middelhavslandskab set fra havet?
Mine havkajak anbefalinger
Hvad man skal bruge en havkajak til variere fra person til person og derfor har jeg prøvet at gøre det overskueligt for dig her, ved at vælge 3 havkajakker der passer til forskellige målgrupper:
Bedste valg til sommerhus og hyggeture: Rainbow Oasis 430 Havkajak
- Længde: 430 cm
- Bredde: 63 cm
- Vægt: 24 kg
- Kapacitet: 140 kg
Mangler du en kajak, du kan have stående ved sommerhuset? Rainbow Oasis 430 er en af de mest populære havkajakker i Danmark – perfekt til dig, som vil på hyggeture, men ikke vil gå på kompromis med kvaliteten.
En af de store fordele ved Rainbow Oasis 430 er, at den er utroligt holdbar. Kajakken kan sagtens opbevares udenfor hele året, og den kan holde i cirka 20 år. Af den grund er den populær blandt kajak-udlejningsfirmaer, efterskoler og lignende.
Rainbow Oasis 430 er et godt valg til sommerhuset, da den er billigere end mange andre havkajakker. Herudover er den let at sejle i, så hele familien kan finde ud af det.
Vælg denne, hvis du vil have en solid havkajak til både letøvede og begyndere.
Fordele
- En af Danmarks mest populære havkajakker
- Holdbar og solid (op til 20 års levetid)
- Tåler udendørs opbevaring
- Fin pris
- Findes i 6 farver
Ulemper
- Maks kapacitet kunne være højere
Bedste havkajak til begyndere: Galaxy Delphin
- Længde: 505 cm
- Bredde: 57 cm
- Vægt: 26 kg
- Kapacitet: 190 kg
Vil du gerne i gang med havkajak for første gang? Så kan Galaxy Delphin være den perfekte havkajak til dig. Her får du den ultimative begynderkajak.
Galaxy Delphin er særlig god til begyndere, fordi den er smidig og letroet. Det specielle bunddesign sørger for, at du altid har kontrol og balance. Herudover giver designet dig mulighed for at sejle hurtigt uden at miste stabilitet.
Havkajakken har god plads til opbevaring og med en Maks kapacitet på 190 kg., kan du roligt fylde alt dit grej i kajakken og tage af sted på en længere tur.
Cockpittet har masser af plads, og du har mulighed for at justere sædet mm. for at opnå den højst mulige kapacitet. Herudover har cockpittet et langt design. Det sikrer, at du let kan stige ind og ud af kajakken.
Fordele
- God plads til grej
- Unikt bunddesign sikrer stabilitet
- Perfekt til begyndere
- Fin pris
- Masser af plads til opbevaring
- Høj kapacitet
Ulemper
- Findes kun i to farver
Bedste valg for letøvede: SeaBird Scott Glasfiber havkajak
- Længde: 518
- Bredde: 56
- Vægt: 25 kg
- Kapacitet: 160 kg
Har du erfaring på vandet? Og vil du gerne have en havkajak i høj kvalitet? Så bør du kigge nærmere på SeaBird Scott MV.
SeaBird Scott adskiller sig fra de resterende havkajakker i vores oversigt, da den er designet i engelsk stil. Det betyder, at kajakken har et utroligt manøvredygtigt design, en finne og høj stabilitet.
SeaBird Scott er designet med justerbare lårstøtter. Sammen med den smarte finne betyder det, at du let kan styre og manøvrere med kajakken. Designet gør også kajakken brugbar i både stille og utroligt vand.
Én af de store fordele ved denne havkajak er, at den kan købes i tre forskellige størrelser, så du kan få den perfekte til dig.
Vælg denne kajak, hvis du vil opgradere og udfordre dig selv yderligere på vandet.
Fordele
- Stabilt design
- Masser af justerbare muligheder
- Smart finnesystem
- Findes i tre størrelser
- Høj kvalitet
Ulemper
- Findes kun i én farve
Se priser på havkajakker her:
Oppustelige havkajakker:
På Dansk Kano og Kajak Forbunds hjemmeside er der en stor database med regler og informationer om alle Danmarks vandløb, så du nemt kan finde det nærmeste sted, du kan padle. Da en havkajak er forholdsvis let og smal, er det heldigvis tilladt at padle langt de fleste steder, der ikke er privatejede.
Dette skal du overveje, når du vil købe en havkajak
Herunder kan du læse vores guide til de vigtigste overvejelser, du bør gøre dig, inden du køber en havkajak.
Materialer
Først og fremmest skal du kigge på materialerne. Herunder beskriver vi fem af de mest anvendte materialer, så du kan blive klogere på fordele og ulemper ved hver enkelt.
Polyethylen
Dette er det billigste og mest brugte materiale på grund af den høje fleksibilitet, gode slidstyrke og lave fremstillingsomkostninger.
Polyethylen-kajakker er holdbare og kræver meget lidt vedligeholdelse. Du skal være opmærksom på, at polyethylen kan blive beskadiget ved længere tids udsættelse for UV-lys. Når du opbevarer det på din kajak-opbevaringsstativ udendørs, skal du sørge for at dække det med et kajakcover.
Polycarbonat
Polycarbonat er et skridt op ad kvalitetsstigen, selvom det stadig betragtes som et billigere alternativ til premium glasfiber. Det er stort set identisk med polyethylen. Selvom det er let og kan klare højere hastigheder, er det ikke helt så solidt eller holdbart som polyethylen.
ABS-plast
ABS har en længere levetid end polyethylen, hvilket betyder, at det holder længere, selv når det udsættes for UV-lys. Den er et let materiale og har en lidt højere pris. Nogle premium-kajakker er designet i tynde plader af ABS-plastik, hvilket gør dem superlette og meget holdbare.
Glasfiber / kulfiber
Glasfiber og kulfiber er de materialer, der bruges til de fleste premium-kajakker. De er mere holdbare end polyethylen og polycarbonat, mere modstandsdygtige over for UV-skader og både fleksible og hurtige. Kajakker i disse materialer er ofte lidt dyrere – hvilket du eksempelvis kan se på den dyreste kajak i vores oversigt (SeaBird Scott MV).
Kevlar (plastfiber)
Det er et sjældent syn, men det er muligt at finde havkajakker i kevlar. Det er det samme materiale, der bruges til skudsikreveste mm. Den er et stift materiale, som giver fremragende trækstyrke. Det er klart det dyreste materiale, og det kan samtidig være mere udfordrende at reparere – det er nok derfor, at det ikke er særlig udbredt.
Længde
Udover materialerne kan du starte med at kigge på længden af kajakkerne. De tre kajakker i vores oversigt varierer i længe fra 430 til 518 centimeter – altså næsten én meter til forskel fra den korteste til den længste.
Når du kigger på længden, bør du vide, at:
- Længere kajakker er hurtigere og bedre til lange distancer
- Kortere kajakker er mere lettere at kontroller i vandet og drejer lettere
Af den grund bør du overveje, om du prioriteter fleksibilitet og kontrol eller fart og distance.
Primær og sekundær stabilitet
Du bør også tænke over havkajakkens stabilitet – og her skelnes der mellem primær og sekundære stabilitet.
- Primær stabilitet henviser til kajakkens stabilitet, når den er i oprejst position.
- Sekundær stabilitet henviser til stabiliteten, når kajakken tipper på siden.
Stabiliteten afhænger i høj grad af kajakkens form og design.
Kajakkens vægt
Kajakkens vægt vil have en betydning for, hvor let det er at transportere og opbevare den – det er åbenlyst. Det er dog mindre åbenlyst, at det også har en effekt på, hvordan du kan kontrollere og manøvrere kajakken i vandet. Jo lettere et materiale kajakken er fremstillet i, jo lettere vil det være at manøvrere i vandet.
Maks kapacitet
Vil du gerne afsted på kortere ture, hvor du giver den gas? Eller længere ture på vandet, hvor du skal have udstyr med? Dine præferencer til turlængde kan være en vigtig faktor, når du skal vælge en havkajak. Her skal du nemlig kigge på, hvad kapaciteten er – både i forhold til plads og vægt.
Havkajakker har normalt en højere vægtkapacitet end andre kajakker, fordi de er designet til at blive brugt i flere timer eller dage. Derfor vil der ofte være plads til en masse udstyr, mad, vand og andre forsyninger.
Synkebelastning
Udtrykket “synkebelastning” angiver til, hvor meget vægt det kræver at få kajakken til at synke et par centimeter ned i vandet.
En høj synkebelastning betyder, at kajakken har en større stabilitet. En lav synkebelastning betyder derimod, at kajakken lettere kan tage vand ind – især i uroligt vand. Det giver en større risiko for at kæntre.
Finnesystem og ror
Flere havkajakker har en finne, og nogle har endda en form for ror, som kan bruges til ændre retning enten ved hjælp af en pedal eller et håndtag.
Finner et ofte placeret nær agterenden af skroget. Finnen hjælper med at holde retning, mens du sejler gennem vandet. Det ses eksempelvis på SeaBird Scott MV og Galaxy Delphin i vores oversigt.
Opbevaringsluger
Har du brug for sikker opbevaring? Havkajakker kommer typisk med ekstra store luger (skotter). Det er lufttætte opbevaringsrum, som både giver ekstra opbevaringsplads og opdrift.
De er en vigtig designkomponent i kajakken, der hjælper med at holde dig flydende, selv hvis kajakken tager vand ind. Selvom rummene er vandtætte, bør du sørge for at pakke dine ting i poser for en sikkerheds skyld.
Cockpittets design
Vi har allerede nævnt, at nogle havkajakker har ekstra lange cockpits, hvilket er en fordel, når du skal ind og ud. Der er dog også andre overvejelser, du bør gøre dig i forbindelse med cockpittets design.
Hvis du kun vil på korte hyggeture nær vandkanten, kan du faktisk nøjes med en kajak, du kan sidde ovenpå – en såkaldt sit on top kajak. Hvis du vil på længere ture på det kolde vand, bør du altid vælge en kajak med et cockpit – præcist som de tre vi har udvalgt i vores oversigt.
Støtter
Lårstøtter og fodstøtter er vigtigere, end du måske går rundt og tror. Når du sejler i uroligt vand, kan du presse fødderne mod fodstøtterne og lårene mod siderne af kajakken. På den måde bruger du styrken i dine ben til at holde en vis stabilitet.
Reb omkring kajakkens omkreds
Perimeter-rebet løber langs yderkanten af kajakken. Det er nødvendigt, at du vælger en kajak med dette reb, hvis du gerne vil sejle på havet. Grunden til det er, at rebet er designet til at gøre det nemmere at redde dig selv, hvis du kæntrer.
Perimeter-rebet sidder tæt mod kajakken, og der er lige plads nok til, at du kan få fingrene nedenunder, så du lettere kan komme op i cockpittet igen, hvis du havner i vandet.
Cocktpit sprayskirt
Et sprayskirt til kajakken cockpit er en form for dækken, som du kan bruge, mens du sidder i kajakken. Det beskytter dig mod de kolde bølger og sikrer, at du tager mindst muligt vand ind, når du sejler i uroligt vand.
Du kan med fordel undersøge, om den kajak du kigger på, er kompatibel med et sprayskirt, som du så kan eftermontere. Vær opmærksom på, at der findes sprayskirts til både sommer og vinter.
Erfaring
Du bør naturligvis overveje dit niveau og din erfaring, inden du vælger en havkajak. Vi anbefaler altid, at du starter med en begyndermodel, hvis du ikke har meget erfaring. Disse er ofte langsommere, men meget lettere at styre.
For mere erfarne personer er kajakker i ekspeditionsstil en fantastisk måde at udforske det åbne hav langt væk fra kysten. Men vent indtil du har tilstrækkelig erfaring på vandet, så du ikke risikerer noget.
Vandforhold
Sidst men ikke mindst bør du overveje, hvordan vandforholdene er der, hvor du oftest kommer til at sejle.
Hvis du forventer at sejle på roligt vand skal du have fokus på hastighed og håndtering. Hvis du forventer at sejle i uroligt vand med mange bølger, bør du prioritere stabilitet som det højeste – og ekstra sikkerhedsudstyr naturligvis.
Vi håber, at vores guide har været brugbar. Efter du har udvalgt og overvejet de mest relevante faktorer for dig, kan du tage et kig på de tre produkter igen for at finde den helt perfekte havkajak til dig.
Havkajakkens oprindelse
Grunddesignet for de havkajakker man bruger i dag kommer fra de gamle eskimo-samfund i Alaska, Canada og Sydgrønland og kan dateres 4000 år tilbage i tiden. De første kajakker bestod af en stærk træramme fra de sparsomme træer eller drivtømmer betrukket med sæl- og søløveskind, som var isolerende og selvfølgelig vandtæt. Havkajakkens styrke og fleksibilitet gjorde den til det perfekte transportmiddel for stammens fangere, når der skulle jages efter føde på havet.
Læs også om oppustelig kajak her
Det leder os videre til de mange typer af kajakker man kan få dag, for havkajakken er selvfølgelig ikke den eneste type kajak der findes.
Hvad er det unikke ved havkajak?
Der findes flere forskellige typer af kajakker, der er specialiseret til konkurrencer, ”surfing”, padlen på floder og åer mm. Havkajakken er, som navnet antyder, den absolut bedste kajak til padlen på havet og er nemmere at styre i dårligt vejr og høje bølger end andre kajakker. Det der gør den bedre er blandt andet, at cockpittet hvor roeren sidder er mindre, så man har en større føling og derved bedre kontrol af kajakken. Derudover er en havkajak også lidt større i enderne og har to luftrum, der fungerer som både luftrum og opbevaringsplads og giver en større stabilitet på vandet.
Havkajakken er derfor den mest optimale kajak-type til dig, der kan lide at tage på ture i naturen, hvor du gerne vil have lidt oppakning med og ikke skal tage så store hensyn til vejret.
Din første havkajak
Når du skal ud og købe din første havkajak er der mange ting at tænke på og rigtig mange dejlige muligheder at vælge mellem. Ting der er vigtige at overveje, inden du vælger:
- Hvor stor skal din havkajak være? Din kajak skal passe til din vægt. Så enkelt er det. Bare spørg det sted du køber din kajak, og de kan hjælpe dig med at finde den helt rigtige størrelse, så din nye sport bliver en god oplevelse.
- Hvad skal den være lavet af? De fleste havkajakker er enten lavet af plastik eller glasfiber. Plastik er mere robust og en del billigere end glasfiber men har også en kortere livetid. De dyrere glasfiberkajakker er derimod lettere og glider nemmere gennem vandet, og så er de også æstetisk smukkere at se på. Så det afhænger i høj grad af din smag, og hvad du er villig til at spendere.
- Vil du have ror eller finne på din kajak? Ror og finne er de redskaber, du bruger til at styre bagenden af din havkajak. Ror er det nemmeste at bruge, da det styres manuelt med fødderne, imens finnen mere fungerer som en automatisk hjælper, der understøtter din padlen og vægtforskydning.
Når tiden kommer til, at du skal ud på vandet, kan du finde hjælp og fællesskab hos de mange kajakklubber rundt i landet, hvoraf flere af dem er en del af DGI. God fornøjelse.