Leder du efter en eventyrlysten udendørs sport, du kan nyde med hele familien? Så bør du overveje at tage på en kajaktur. En kajaktur er perfekt for familier, der ønsker en spændende og sjov måde at opleve noget nyt.
Når først du har fået børn, behøver du ikke at gå glip af nye oplevelser. Alt bliver en smule sværere, men det er ikke umuligt.
De 6 tips til kajakturen:
Her finder du 6 tips til at tage på en kajaktur med din familie, så den bliver sjov for både børn og voksne.
Husk sikkerheden
Dette er sandsynligvis det vigtigste tip. Du skal sørge for, at det er sikkert for alle aldre – og især for dine børn. Derfor bør du altid købe redningsveste til både børn og voksne, så I alle sammen har dem på, når I sejler rundt i jeres kajakker.
Planlæg korte afstande
Hvis det er første gang, at hele familien er på tur sammen, er det en god idé at planlægge korte afstande. På den måde bliver du ikke irriteret eller skuffet over, at I ikke når, hvad du har planlagt. Samtidigt er der heller ingen stress over, at du kan se, at det er svært for jer at nå den ønskede destination.
Vælg en lækker og sjov destination
Prøv at finde en rigtig lækker og sjov destination, hvor der er noget at lave for alle aldre. Det er en fordel, hvis du eksempelvis kan sidde og nyde naturen og de smukke omgivelser, mens børnene kan plaske rundt og lege i vandet eller lignende.
Hav styr på udstyret
Pak din kajak med snacks, drinks, solcreme og solhatte, tøj, insektmiddel, spil og meget mere. Udover dette skal du selvfølgelig også have alt det andet udstyr med, der passer til selve kajakken. Du skal derfor finde ud af, hvad du lige præcis har brug for. Det er nemlig ikke ens for alle.
Sov under åben himmel
I stedet for at sejle tilbage og sove derhjemme eller sove i et telt, hvorfor så ikke prøve at sove under åben himmel? Det vil helt sikkert være en mindeværdig oplevelse for jer alle sammen. I kan blandt andet vælge at overnatte i en outdoor hængekøje med myggenet. Herved kan I ligge og nyde naturen på en helt anden måde uden, at alle myggene finder frem til jer.
Hav en voksen med til alle børn
Det er relativt let at tilpasse din kajakstil til at involvere børn. Det er sandsynligvis en af de sjoveste og mest spændende oplevelser, du kan få med dine børn med nogle enkle justeringer og en god planlægning. Dog er det vigtigt, at du ved, hvad du laver på vandet og har godt styr på det, før du tager børn med ud i en kajak.
Du bør nemlig aldrig tage et barn på vandet medmindre, at du er erfaren eller, hvis du har en erfaren person med dig. Det er desuden en god idé at planlægge at have en voksen til hvert barn.