Søkajakker er som sådan ikke en særlig kajaktype, men bruges om både hav- og turkajakker, der har god plads til oppakning og med god retningsstabilitet.
Søkajakken er oftest fremstillet i plast eller glasfiber og har plads til oppakning oven på kajakken foran og bag ved cockpittet, samt i vandtætte rum i skroget lige foran afslutningen af cockpittet og bagerst inden kajakken bliver smallere. Oppakningen oven på kajakken kan holdes fast med stropper og et meget grovmasket net, der er fastgjort på skroget.
Oppustelige:
- Mit topvalg til en god og prisvenlig søkajak er denne fra Watery.
Længden på en søkajak kan variere mellem 3,5 og 5 meter, oftest til den længere side, da søkajakken ikke behøver den samme manøvredygtighed og være lige så god til hurtige vendinger, som f.eks. en kajak, der skal bruges i stærk strøm eller smalle vandløb. Men skal du også tage en afstikker op i en å, der løber ud i søen, skal du vælge en kortere søkajak end hvis du kun skal sejle på åbent vand.
En typisk søkajak
Den typiske søkajak er omkring 4 til 4,5 meter lang. Et rigtigt godt bud er en af Danmarks mest solgte kajakker Perception Carolina, der er lige omkring 4,3 meter. Du kender den sikkert fra mange af de kajak-udlejninger, du finder på campingpladser og langs de store åer, fordi denne kajak er lige velegnet til både sejlads i åløb og på åbne søer.
Kajakken her vejer kun 26 kg og er derfor nem at håndtere både på land til vands. Den har et baggageområde oven på kajakken lige oven på den forreste del af cockpittet, et mindre lige bag sædet, et lille tørrum foran cockpittet og et større bagerst i kajakken. Kort sagt masser at plads til baggage, uanset om du er alene af sted eller i er flere på tur sammen.
Lange søkajakker
Et eksempel på en lidt længere sø-kajak er denne Perception Essence. Den er er på omkring 5 meters længde og har ligesom den kortere Carolina-kajak god plads til baggage både ovenpå og i skroget. Længden på kajakken giver plads til hele tre tørre lastrum i skroget og et forholdsvist langt lastområde forrest oven på benenden af cockpittet. Her er der masser af plads til at fastgøre selv et lidt større telt eller anden større baggage, der kan tåle vand.
Læs også om oppustelig kajak her
Kajakken her er faktisk en havkajak og det er muligt at tilkøbe haleror, hvilket dog næppe er nødvendigt, når kajakken bruges til søsejlads – med mindre vi taler virkelig store søer, hvor der skal ros over længere strækninger.
Åbne søkajakker
Du kan også bruge en åben kajak til søsejlads. Her er der ekstra meget plads til bagage, som f.eks. i Perception Triumph, hvor der er et særligt ”åbent lastrum” lige bag sædet, der kan rumme den del af baggagen, der ikke tager skade af et vandsprøjt eller to.
Baggagen ”over dækket” holdes fast med et sæt af krydsede og meget fleksible bagagesnører og da rummet er næsten lige så bredt og dybt som skroget, er der virkelig plads til en masse baggage, sammenlignet med de kajaktyper, hvor baggagen ligger oven på skroget. Selv en stor last giver ikke problemer for balancen i båden.
Helt forrest i kajakken finder du et stort tørrum med god plads til den del af din baggage, der ikke har godt af at blive våd. Rummet er forseglet med et plastiklåg, der klemmes på, så det slutter helt tæt.
Denne kajak er kun lidt over 4 meter lang og er dermed en af de korte søkajakker. Det gør den velegnet til en afstikker op i de åløb, der har udløb i søen. Den forholdsvis korte kajak kan nemmere komme rundt i selv snævre åløb, hvor de længere havkajakker ville få problemer. Men skal du vende i et meget snævert vandløb, vil det oftest være nødvendigt at lægge til langs åbrinken og trække kajakken op på land for at vende den.
Tandem søkajakker
En anden slags søkajak er den to-personers, mere kanolignende tandem kajak. Et godt eksempel er Perception Vista Expedition Kajak, der har et stort rummeligt åbent cockpit med plads til to roere, hvor den forreste kan sidde med benene stikkende ind under fronten på kajakken og den bageste sidder i det åbne cockpit.
Forrest er der plads til bagage oven på kajakken og helt bagerst findes et lastrum i skroget med plads til den del af bagagen, der skal holdes tør. Det er også muligt at have lidt bagage liggende på bunden mellem de to sæder. Med en lastevne på 300 kg, kan der – hvis vi antager, at de to roere maksimalt vejer 90 kg – være omkring 120 kg baggage ombord, så denne kajak kan nærmest sammenlignes med et flydende muldyr.
Søkajakker til sjov og ballade
Er du frisk, er det sommer, sol og ferietid og er du mere til skæg og ballade end at ro en hyggetur på bølgen den blå, er denne Perception Five-O Surf Sit On Top Kajak Lagoon måske sagen. Med en kæk lille agterfinne under bugen og et udseende som et surf-bræt, lever denne sjov-og-ballade-kajak for alvor op til sit navn.
Her er ikke tænkt specielt meget på opbevaring og plads til baggage, for det er bare unødvendig dødvægt, når der er lidt bølger på søen, der skal rides på – og er du kæk, kan den sikkert også bruges i en snæver vending som det surfbræt den ligner, endskønt den næppe er nær så manøvredygtig som den ægte vare.
Men selv om du sidder i kajakken som man skal, kan du sagtens få en ordentlig vippetur og lave nogle fede moves, bare bølgerne er høje nok. Det sker nok næppe i særlig mange danske søer, men de er gode at øve på, inden du tager denne surfer-kajak med ud på åbent hav.
Find den bedste søkajak til dig
Når du skal finde den søkajak, der passer bedst til dig, skal du især have for øje, hvor meget baggage du skal have plads til. Dernæst kommer komfort og manøvredygtighed. For til søsejlads betyder manøvredygtigheden som allerede nævnt mindre, for der er masser af plads på en sø i forhold til f.eks. åer og andre vandløb.
Uanset hvad så er udvalget af velegnede kajakker stort, fordi du har frit valg mellem de forskellige kajaktyper. Hos de fleste butikker og webshops, finder du de mest velegnede søkajakker under kategorien havkajakker, hvis du vil have en lang kajak eller under turkajakker, hvis du har brug for en mere agil og manøvredygtig kajak.
God tur.