Fjordkajakker kan være alt lige fra de korte kajakker, der oftest bruges i åløb og på floder og til de lange havkajakker, der er gode til langtur, men knap så manøvredygtige og smidige som de små, korte kajakker. Her ser vi nærmere på nogle gode bud på velegnede kajakker til fjordsejlads.
Oppustelige:
Find den fjordkajak der passer til dit behov her »
Danmark har masser af fjorde og bugter rundt om i landet, altså havlignende og klart afgrænsede områder, der især for fjordenes vedkommende tit kun har minimal forbindelse ud til det åbne hav. Det betyder, at fjordene tit har et væsentligt roligere vand at sejle i. Det betyder dog ikke, at der ikke kan komme bølger på, når først vinden tager til, men helt så voldsomt som på åbent hav bliver det aldrig.
Sådan vælger du den rigtige fjordkajak
Derfor er der rimelig frit valg på alle hylder, når det kommer til at vælge en velegnet kajak til fjordsejlads. Du kan stort set vælge en hvilken som helst type kajak til formålet. Så det er i højere grad dit formål med sejladsen frem for kajakkens egenskaber som fartøj, du skal tænke på, når du vælger en fjordkajak.
Læs også om oppustelig kajak her
Skal du kun sejle korte ture, skal du på langfart med masser af baggage eller har du bare lyst til en god gang vandplaskeri og sjov? Vælg en kajak, der lever op til den brug, du forventer. Så har du valgt den bedste fjordkajak til dig!
Korte fjordkajakker
Du kan således sagtens vælge en af de små, korte kajakker på omkring eller lige over 4 meter, der ellers primært er tiltænkt sejlads på små åløb og andre steder, hvor manøvredygtighed og en ikke alt for lang kajak, er et most. Den er det rigtige valg, både hvis du har meget baggage med og hvis du også planlægger at tage en afstikker op i en af de åer og vandløb, der løber ud i fjorden.
Et godt eksempel er denne Perception Carolina 14 Kajak. Ja, den er god nok. Det er den der kajak, du kan leje alle vegne, hvor de lejer kajakker ud. Den er 4,27 meter og kan bære 136 kg. Så for de fleste vil der være også være plads til 30-50 kg baggage, hvilket faktisk er en hel del. Baggagen kan surres fast oven på kajakken foran eller bag ved cockpittet, samt lægges i to vandtætte rum i skroget – et for og et agter.
Sit on top kajak til fjordsejlads
En anden mulighed er en sit on top kajak eller en af de kajaktyper, der er bygget til lidt mere sjov på vandet, end du kan få med en traditionel kajak. Den er god til en lille smuttur eller hvis du vil lege på de bølger, der nu en gang kan komme på en fjord – f.eks. øve dig lidt inden du begiver dig ud på åbent hav. Der er nu en gang dømt mere surf end langtur i sådan en fætter og med en længde på lige under 3 meter, som denne Perception Five-O Surf Sit On Top Kajak er der masser af manøvredygtighed og mulighed for at ride på toppen af bølgerne.
Fjordkajakker til flere personer
Skal I flere afsted, er det en god ide at se nærmere på en af de mange tandemkajakker, f.eks. denne Perception Vista Expedition Kajak. Her er der plads til to personer og med en lasteevne på 300 kg, kan der også være en ordentlig bunke oppakning med. Det kan så knibe lidt med at finde plads til det, for der er kun et lille vandtæt rum baggest og et baggageområde oven på kajakken forrest.
Kajakken har to gode sæder, hvor den der sejler bagest har benene bag den forreste roer i det åbne cockpit og den der sidder forrest, har benene stikkende ind i under fordækket. Kajakken er utrolig stabil og når først I har fundet rytmen og takten, kan I sejle langt i den, uden at I bliver trætte.
Havkajak til fjordbrug
Skal du på en længere tur – f.eks. sejle hele vejen tværs gennem Limfjorden – og måske overnatte i telt langs fjorden undervejs, skal du i stedet se nærmere på en rigtig hav- eller turkajak. Her er der god plads til baggagen både over og under dæk, men til gengæld er manøvredygtigheden og smidigheden mindre – især på grund af kajakkens længde på over 5 meter. Et godt eksempel på sådan en kajak er Perception Essence, der fås i både en 16 fods og en 17 fods udgave.
De er udviklet til havsejlads, så de bliver på ingen måde udfordret over evnet af en tur på fjorden. 16 fodsudgaven måler 5 meter lige på dutten og kan laste 150 kg, hvilket vil sige, at der er plads til mellem 30 og 50 kg baggage, der kan fordeles oven på cockpittet foran eller i en af de 3 vandtætte luger i skroget. 17 fodsudgaven er små 18 cm længere og kan laste 10 kg mere. Begge kajakker er ekstremt strømlinede og meget stabile med en bredde på 58 cm på det bredeste sted.
De er det perfekte valg, hvis du er en lidt større roer og designet, så de er nemme at få op i en god fart. Ryglæn og sæde i kajakkens cockpit kan justeres, så du får den mest optimale sidestilling og ikke så let får krampe i benene eller døde baller, selv om du roer i længere tid ad gangen. Kajakken er på mange måder optimal til fjordbrug – også selv om du kun skal på en kort sviptur over fjorden eller lige skal ud og tjekke, om der er kommet noget i ruserne.
Skal du på en længere tur eller synes du, du har brug for at gøre kajakken mere retningsbestemt, kan du tilkøbe et haleror til både den ”korte” og den ”lange” udgave af Perception Essence. Du kan låse roret på midten og så er det ellers bare med at padle løs. Så sørger roret for at holde retningen på kajakken.
God fjordtur
Har du først fundet den fjordkajak, der passer optimalt til dig og dit behov, er der lagt op til mange timers god sejlads på fjorden – eller hvor du nu kommer frem. God tur!